Vedligeholdelse af fælles hegn

Grundejere kan ikke altid finde fælles fodslaw om, hvordan det fælles hegn skal vedligeholdes.

Reglerne er ens hvad enten der er tale om et levende hegn – en hæk – eller et stakit/plankeværk.

Man må ikke tage sig til rette i skellinjen uden at naboen er med på hvad der foregår. Men man kan forlange, at naboen bidrager:

  • Naboen kan ikke modsætte sig, at der etableres et hegn, og vedkommende skal også betale halvdelen
  • Men pris og udseende skal man være enige om.
  • Hvis den ene nabo ønsker sig noget eksklusivt, kan vedkommende blive nødt til at acceptere at skulle betale mere end den anden – man kan ikke forlange mere end almindelig standard.

Men hvad nu hvis man ikke kan få naboen til at gøre sin pligt og bidrage med halvdelen?

Det gælder fortsat:

Man må ikke tage sig til rette i skellinjen. Hvis man gør det pådrager man sig et retsligt ansvar.

Det bedste er – selvfølgelig – at tale sig til rette med naboen. Det viser sig bare, at det er nemmere sagt end gjort.

Er dialogen kørt fast, eller kan man ikke få kontakt til naboen, må man gå rettens vej.

Den nemmeste og billigste måde er at få foretaget et hegnssyn. Hvis man ønsker sig et hegnssyn, skal man skrive til kommunen og bede om det. Så udpeger kommunen tre hegnssynsfolk, der besigtiger forholdene.

Hegnssynet vil normalt forsøge at indgå et forlig. Kan man ikke blive enige om et forlig, vil der blive truffet en afgørelse. Denne har retslig gyldighed.

Hvis man er utilfreds med den afgørelse, som hegnssynet har truffet, kan man klage over den indenfor en frist på fire uger. Den nye afgørelse har derefter bindende gyldighed. Den nye afgørelse kan meget vel være en stadfæstelse af den første.

Et hegnssyn koster omkring 2.000 kr. Hegnssynet bestemmer hvordan udgiften skal fordeles mellem grundejerne. Det almindelige er, at den part der ikke får medhold skal betale. Indgås der et forlig deles man om udgiften.

Derudover kan man udtage stævning, det vil sige lægge sag an mod naboen. Dette er en omkostningstung, besværlig og tidrøvende vej. Også her er det normale, at den part der ikke får medhold, skal betale sagsomkostninger. Hvis der indgås et forlig er det almindeligt, at hver især betaler for egne udgifter til sagen.

Men husk:

Det allerbedste er at tale med naboen!

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

 

GF 2018: Beretning

Saltbækvænge Grundejerforening


Generalforsamling 2018
Formandens beretning

Det forgangne år:

  • Man kan karakterisere 2017-2018 som år 1 efter Nils Jørgensen. Året har året præg af at bestyrelsen har skullet finde sine ben, jeg skulle ind i opgaverne, men det viste sig, at det ikke kun var mig, der skulle ind i opgaverne, nogle af de bestyrelsesmedlemmer, som har været med i flere år, har også skullet forholde sig til nye opgaver. Og derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke bestyrelsesmedlemmerne for deres store hjælp og assistance.
    Nils har også stillet sig til rådighed med vejledning og indføring i arbejdet, og det skal du Nils også have tak for.
  • I forlængelse af det, vil jeg gerne sige, at det selvfølgelig er en stor ressource at have en formand, der har kunnet og villet udføre majoriteten af det arbejde der er i en forening som vores. Men det er også sårbart, fordi viden og metodik samler sig i én og samme person. Det fører mig frem til at sige til grundejerne og generalforsamlingen, at det er vigtigt, at man forholder sig konkret til at der skal nye og flere kræfter ind i bestyrelsesarbejdet.

Beskæring af træer og buske:

  • Noget af det første den nye bestyrelse kastede sig over var at kontakte de grundejere hvis havebeplantning var til gene på vejene. Især renovationen har klaget over, at der ikke var plads nok til at de kunne køre forbi de store udhængende grene med deres biler uden at ødelægge bilerne. Men der har også været andre der har haft problemer på grund af dette fx leverandører der ikke kunne levere de bestilte varer hos de grundejere, der skulle have dem, fordi de heller ikke ville ødelægge deres biler. Vi skrev til 38 grundejere, og grundejerne har generelt taget imod opfordringen til at beskære kraftigt på en god og samarbejdsorienteret måde. Der er faktisk kun to, der ikke har fulgt relevant op på denne opfordring. Tak for det.

Dræn:

  • Mågevængets dræn:
    På sidste års generalforsamling blev der rejst det ønske, at Mågevængets dræn inkluderedes under grundejerforeningens organisation og ansvar. Det ønske har bestyrelsen haft nemt ved at leve sig ind i, og har derfor i løbet af året forberedt, at vi kan tage stilling til netop det punkt i dag. En betingelse har været, at drænet skulle være i orden. For at kontrollere om det var tilfældet, er drænet blevet spulet og der er fundet fint gennemløb. Man fandt imidlertid ikke udløbet, og hvis nogen kan være behjælpelige med at afdække det spørgsmål, bedes I henvende jer til bestyrelsen med den information. Det er Lau Reesen, der har været tovholder på denne opgave, så det er fint at tale med ham, men man kan selvfølgelig sige det alle i bestyrelsen.
  • Effektiv afvanding af kolonien er en forudsætning for at vores veje og stier er tilgængelige. Der er selvfølgelig komfort i for den enkelte grundejer at grunden afvandes tilstrækkeligt. Men det spiller også en rolle i forhold til kystsikring, idet et redskab til sikring af kysten, netop er afvanding, idet den største trussel i forhold til jordskred, er presset indefra af tung og våd jord. Så alt i alt spiller afvanding af kolonien en betydelig rolle. Derfor besluttede bestyrelsen, at vi ville tilbyde at koordinere at de grundejere, der har et dræn på deres grund, som er tilsluttet dræn i vejene, for egen regning kunne få deres sidestik spulet, samtidig med at hoveddrænene spuledes. 18 grundejere valgte at være en del af denne fællesspuling. I praksis viste det sig, at vi kun kunne spule 14 sidestik. Årsagerne er lidt forskellige, og de grundejere som er berørte af dette, er blevet orienteret individuelt.
    Det har været helt nødvendigt at trække på nogle af de øvrige bestyrelsesmedlemmer i denne sag, og jeg vil især gerne rette en tak til Lau, der har trukket et stort læs.

Arbejdet med dræn og sidestik har givet et værdifuldt overblik – også selvom den viden der først var høstet, måtte revideres, da entreprenøren kom og spulingen skulle realiseres. Men vi har fået et overblik, som vi ikke havde forlods.

Hjemmeside:

  • At overtage formandsposten har indebåret at overtage ganske mange delopgaver, som man måske ikke lige troede var en del af formandens arbejde som fx det endelige regnskab. Det gælder også det at administrere hjemmesiden. Jeg har ikke forstand på hjemmesider, og havde heller ikke forstået at jeg ville få brug for det. Sådan er det imidlertid. Men jeg må erkende for mig selv samt oplyse jer om, at skønt jeg faktisk har været på kursus, så er det et meget lille kørekort jeg har fået til hjemmesider.
  • Den hjemmeside vi har nu og som jeg kan bidrage til at vedligeholde, er nok en bleg skygge af sig selv, men det er mit niveau. Jeg kan lægge en simpel meddelelse ind, og det er det. Hvis det kan lade sig gøre at styrke bestyrelsen på dette område, vil det være meget værdifuldt.

Vejbidrag:

  • Lige nu arbejder vi med to niveauer for vejbidrag ud fra den tankegang, at nogle slider mere på vejene end andre. Bestyrelsen vil imidlertid gerne lægge ud med et forslag om at harmonisere vejbidrag, så alle betaler det samme, svarende til det som fastliggerne betaler, fordi det måske er et forkert udgangspunkt at tænke at nogle slider mere end andre. Det der for alvor slider på vejene, er den tunge trafik fx skraldebiler, der kører året rundt –
    og til alle grundejere uanset hvor meget de opholder sig i deres fritidshus. Dertil kommer, at nogle af vejene trænger til et nyt slidlag og det bliver dyrt. Men bestyrelsen er interesserede i at høre hvad I tænker om dette, først at harmonisere og at harmonisere opad.

Vedtægter:

  • Vi begyndte arbejdet sidste år med at følge op på de opgaver, vi om man kan sige det sådan, overtog fra den tidligere bestyrelse. En af dem var opdatering af vedtægterne. Det er klart, at vedtægter over tid kommer til at virke ude af trit med den tid de skal fungere i, men alligevel har det været lidt svært at leve sig ind i, hvad det var for tanker, der lå bag at formulere en opgave der drejede sig om at opdatere vedtægterne, hvor det var den tidligere bestyrelse havde følt at vedtægterne ikke længere slog til. Ikke desto mindre har vi givet vedtægterne en gang massage, og det skal vi jo også drøfte og tage stilling til senere i dag.

Landliggerudvalget:

  • Landliggerudvalget fulgte også med. På nogle måder føles det som om kommunen ikke for alvor er optaget af de problemstillinger som sommerhusejere er optaget af. Fx er der ikke mange sommerhusejere i vores område, der udlejer deres hus. Men netop det har været en stor ting for kommunen at informere og overbevise sommerhusejerne om det værdifulde
    ved at udleje sit sommerhus. Hensigten er at tiltrække så mange turister som muligt til Kalundborg i det håb at det vil give byen en stor indtægt. Personligt tænker jeg, at folk der køber sommerhus her, netop ønsker roen og den uberørte natur. Men det er selvfølgelig ikke sikkert, at jeg er repræsentativ.
  • Andre emner har været kystsikring og indretning af sommerhushaver. Om kystsikring er der det at sige, at ansvaret for det flytter fra staten til kommunerne. I Kalundborg har kommunen først og fremmest lagt planer for sikring af havne. Man forventer, at vandstanden over tid vil stige ca. 80 cm., hvilket alt andet lige vil gøre kysten mere udsat, ligesom vi også kan forvente mere voldsomt vejr. De to ting tilsammen kan udøve et øget pres på kysterne.
    Vi må dog være opmærksomme på, at det der truer kystlinjen mest, faktisk er presset indefra af tung våd jord.
  • Desuden har indretning af haver været omtalt. Kommunen ser haveindretning som et redskab i forbindelse med udlejning og turisme. På den måde anses sommerhusområder for at være en ressource, man indtil nu ikke har høstet de mulige gevinster af.
  • Der har selvfølgelig også været andre emner på dagsordenen: ommøblering på genbrugspladsen, kloakering m.m.
  • Formændene for de 13 grundejerforeninger som hører til vores område, har været indkaldt til et møde i privat regi. I alt deltog fem grundejerforeninger. Men selvom tilslutningen var skuffende, så var det egentlig et godt møde hvor vi talte om busdrift, persondatalov og kystsikring. Vi aftalte også et nyt møde i september, som skal holdes i Vollerup.

Fornyelse af bestyrelsen:

  • Jeg vil gerne vende tilbage til det jeg sagde tidligere om fornyelse af bestyrelsen. Vi skal jo senere i dag afholde valg til bestyrelsen, dels fordi det er en almindelig ting på en generalforsamling at nogle af  bestyrelsesmedlemmerne er på valg, og dels fordi vi lægger op til en
    ændret organisation. De to bestyrelsesmedlemmer der er på valg i år, er nogle meget erfarne bestyrelsesmedlemmer, som varetager helt centrale opgaver. Det drejer sig om John vores kasserer og Kim der er vores sekretær. De har begge meddelt, at de ikke ønsker at genopstille, og det betyder, at der ikke alene skal vælges nogle nye medlemmer til bestyrelsen, men man skal
    også have i tankerne, at der vil blive hårdt brug for vilje til at påtage sig et regulært administrativt arbejde. Hvordan kagen præcist skal skæres, vil være op til den nye bestyrelse, der skal konstituere sig på dens første bestyrelsesmøde. Det er ikke givet at jeg efter dette er formand, for jeg vandt jo nok kampen om formandsposten, fordi jeg var den første til at give efter. Det skal man altså tænke: at det ikke er givet på forhånd hvilken rolle man vil skulle påtage sig og for mit vedkommende er det ikke væsentligt, at det er mig der fortsætter som formand, tvært imod faktisk, jeg kan måske gøre bedre gavn til andre administrative opgaver. Men bestyrelsen lægger altså også op til en ændret organisation med flere egentlige bestyrelsesmedlemmer. Til gengæld vil suppleanterne kun blive indkaldt, hvis et bestyrelsesmedlem må træde ud. Tanken bag dette er at definere et antal arbejdsgrupper hver med et bestyrelsesmedlem som tovholder/gruppeformand eller hvad man nu skal kalde det.
    Vi håber så, at tovholderen ikke bliver alene, men at der faktisk er nogle grundejere, der vil tilslutte sig en konkret arbejdsgruppe.
  • Jeg vil gerne slutte med at sige et par ord til John og Kim som har været en del af bestyrelsen i flere år og som altså ikke genopstiller. Jeg ville nok ønske, at I var blevet ved et par år endnu, så I systematisk kunne lære en anden op. Sådan er det ikke, og den beslutning I hver og især har truffet, vil jeg både anerkende og respektere. Men jeg vil savne jer, for I har bidraget med et betydningsfuldt arbejde og været en stor hjælp – tak for det.

…ooo0ooo…

Skærpelse af lov vedr. opbevaring og anvendelse af persondata

Til grundejerne

Ultimo maj 2018 træder en skærpelse af lov vedr.  beskyttelse af persondata i kraft. Loven skelner mellem almindelige persondata og følsomme persondata. For lovligt at kunne registrere følsomme persondata, skal man dels have den enkelte persons samtykke og også særligt sikre opbevaringsforhold.

I grundejerforeningen registrerer vi persondata, men der er ikke tale om følsomme persondata.

Ikke desto mindre er bestyrelsen – på anbefaling af Parcelhusejernes Landsforening – aktuelt i gang med at forberede en egentlig politik for indsamling, opbevaring og anvendelse af persondata samt en intern instruks for, hvordan de enkelte bestyrelsesmedlemmer skal håndtere persondata.

Når den nye bestyrelse har konstitueret sig, og henholdsvis politik og instruks er blevet færdige, vil begge blive uploadet her på hjemmesiden.

For yderligere information kontakt venligst formanden.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Movia Flextrafik

Når den almindelig bus ikke kører.

 

Kære sommergæst

Bussen kører meget sjældent i fx skolesommerferien. Men du kan godt komme på landet alligevel – også selvom du ikke har bil.

Movia Flextrafik har en type flexkørsel der passer til denne situation. Gå ind på:

https://www.moviatrafik.dk/flexkunde/typer-af-flextrafik/flextur

og læs mere om ordningen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

Haveordning

Haveordning 2018

Den kendte og værdsatte haveaffaldsordning fortsætter i 2018. Der vil blive seks afhentninger i alt. Ordningen gælder for april, maj, juni, august, september og oktober. Det almindelige er, at affaldet afhentes den første tirsdag i måneden, men i oktober afhentes det dog først i uge 43.

Regler for ordningen er som følger:

  • Man skal være medlem af Saltbækvænge Grundejerforening
  • Man må ikke være i restance med kontingent
  • Ordningen omfatter seks afhentninger fordelt på månederne april, maj, juni, august, september og oktober.
  • Det almindelige er at der afhentes den første tirsdag i måneden. I oktober afhentes affaldet dog først i uge 43.
  • Grundejeren skal lægge affaldet i egen indkørsel weekenden før
  • Hvis man lægger haveaffald ud lige før det skal afhentes, må man gerne lægge det ud i siden af vejen.
  • Man kan få affaldet fliset, hvis man ønsker dette skal man tydeligt markere sit ønske
  • Man skal lægge grene med den tykke ende i samme retning
  • Man må lægge affald i et omfang af 10 m3 svarende til ca. 10 klare sække.
  • Man må udelukkende lægge komposterbart haveaffald. Det er altså ikke tilladt at lægge byggemateriale, gamle terrassebrædder og lignende.
  • Hvis der er søm, skruer eller lignende i de grene man lægger, skal man fjerne disse først, det samme gælder jord.
  • Tykke grene, træstammer og rødder skal skæres i stykker, der hver ikke må veje mere end ca. 25 kg.

Hvis man foretager en større rydning eller fældning, skal man selv træffe aftale om og selv betale for afhentning af det ryddede eller selv køre det på genbrugspladsen.

Genbrugspladsen ligger Asnæsvej 5. Telefon 46 34 75 00. Der er åbent alle ugens dage fra 9:00 til 17:00.

Vi håber, at alle får glæde af ordningen og at alle bidrager til at bruge den korrekt.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

Generalforsamling 2018

 Generalforsamling 2018

Generalforsamlingen er fastsat til lørdag den 5. maj 2018. Sæt kryds i kalenderen allerede nu.

Generalforsamlingen afholdes på Saltbæk Camping – det bliver noget nyt.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen